25.04.2008

april 25, 2008 by hdurhuus

konceptets sociale praksiser
Vores koncept påvirker den måde vi køber ind på og hvordan vi administrerer emballage og privat økonomi. Det giver også forbrugeren mulighed for til en vis grad at styre sit CO2 forbrug.

Konceptetes livscyklus
Konceptet kræver du har en computer, en mobiltelefon, nye emballagetyper, teknologi til scanning, OLED skærme i supermarkederne og ekstra IT-udstyr til supermarkederne.
Kan forårsage at folk printer etiketter, regnskaber og opskrifter etc.

Computer (både hjemme og butikkens) + mobiltelefon:
produktion: tungmetaller, kemikalier, plastic, energi, vand, partikler (luftforurening)
transport: brændstof, vej/transportmiddel-slitage
brug: energi, afgasning (varmeudledning/afkøling), stråling
bortskaffelse: hvis ej mulighed for genanvendelse, giftigt og ikke nedbrydeligt affald

OLED skærm og netværk:
produktion: skærmmateriale (som vi ikke ved så meget om), metalbeslag, computer (se ovenfor)
brug: trådløs modtager, stråling, strøm, skærm bruger kun strøm ved skift af skærmbillede
bortskaffelse: skærmen er biologisk nedbrydeligt, resten ryger i teknisk kredsløb.

4. iteration, 01.04.08

april 25, 2008 by hdurhuus


Kort præsentation til Konceptudvikling:

Digital etiket er et projekt der arbejder mod en løsning for at afskaffe de store mængder af ugenbrugeligt emballage. Vi vil ved at holde de forskellige emballagematerialer adskilte, gøre det muligt at holde materialerne i lukkede kredsløb. I disse kredsløb kan materialet gå fra pakningscentral til butik til forbruger til genbrugsstation til pakningscentral.

At holde materialerne rene betyder ingen  trykte etiketter, da de indeholder blæk, lim, papir og plastic, som ikke kan adskilles. Vi arbejder derfor med et præget mærkningssystem på emballagen, der kan aflæses med en mobiltelefon, og give forbrugeren alle de oplysninger man kan ønske sig om varen.

Udover de lovpligtige oplysninger om varens indhold og opbevaring, kan den digitale etiket bruges til forbrugeroplysning som varens oprindelses sted, globale fodaftryk (dens ressourceforbrug og belastning af miljøet under fx transport), forslag til opskrifter, eller til information fra producenten om varens fortræffeligheder.

Hvad kendetegner et godt koncept:
* Skarpt
* Unikt
* Substans
* Sammenhæng

SWOT:
* Strengths
grøn teknologi
holder de rene materialer adskilt
Det er mere miljøvenligt at producere plastic end papir materialer. Hvis plastic holdes i et lukket kredsløb er det at foretrække frem for     ”naturmaterialer” (se: http://thenewdominion.com/?p=1345 og evt rapport fra Franklin Associates 1990)
mindre brug af materialer
afvikling af brug af giftige materialer som fx blæk

* Opportunities
for designere:
et helt nyt felt at designe een komponent emballage
og de digitale etiketter

for forbrugere:
nye muligheder for at bedømme globalt fodaftryk
kan læse om produkterne hjemmefra (via etiketten på nettet/forhandlerens web-katalog)
får mulighed for at bruge flere sanser end bare øjnene

for forhandlere:
information fra den digitale etiket kan bruges i forbindelse med markedsføring for varen
information til produkt(web-)kataloger bliver let tilgængelig

for producenter af produktet:
ny markedsførings kanal, mere målrettet de rette brugere
hurtig opdatering af produktinformation på nettet - tilgængelig for fremtidige købere

for emballageproducenter:
uendelig tilgang til råvarer
slipper for at bearbejde råmateriale

for blinde:
en fordel at mærkningen er præget, så de diskrimineres positivt

* Weaknesses
det er meget afhængigt af designeren om produkterne bliver accepteret af forbrugerene
teknologien er for ustabil
det er mere komplekst at scanne med mobil end med øjne (hurtigt finde varen på hylden)
der skal etableres et velfungerende (internationalt?) retursystem
hvad med salg over landegrænser…
der vil være en del transport af returemballage

* Threats
dårligt design gør varen ugenkendelig
forbrugeren/producenten affinder sig ikke med mindre tydeligt visuelt design end idag
Konceptets succes er betinget af, at der fortsat vil være et stigende fokus på klimaproblemet og motivation for at gøre noget ved det

Idé screening

1. Hvem er kunden
Vi er lidt usikre, men her er forslag:
Emballageproducenten
vareproducenten
forhandleren
Staten? skal det vedtages ved lov at der skal være lukkede kredsløb…?  
forbrugeren - vi må også tage forbrugerens interesser til efterretning

2. Hvorfor skulle kunden købe produktet  (hvilke problemer løser den)
emballageproducenten sparer penge ved at genbruge materialerne og ikke bruge lim, blæk o.a.
vareproducenten får mulighed for bedre produktinformation
forhandleren får mulighed for bedre produktinformation og lettere tilgang til at bruge denne i forbindelse med markedsføring
staten tager fat i miljøproblemet og sænker forbrug og forurening  
de blinde kan også følge med
Hvis der kommer stigende krav fra staten om mindre ressourceforbrug, kan systemet hjælpe producenten med at leve op til det
Forbrugeren får mere relevant viden om produktet, kan selv bestemme hvor meget hun vil vide.

3. Hvad er markedspotentialet (kr)?
det er potentielt gigantisk, konceptet kan bruges til alle produktgrupper, fx biler og elektronik (de forskellige dele mærkes), tøj, møbler, madvarer etc

  • hvilke kundegrupper/segmenter er der - som nævnt ovenfor (altså producenter, emballage producenter, forhandlere etc)
  • hvilke af disse udvælges - alle…
  • hvordan skal de prioriteres - staten, producenter og forhandlere først

4. Hvad skal det koste

  • skaber produktet merværdi - ja for miljøet gør det og det øger brugeroplevelsen og brugenrens adgang til viden

5. Hvad gør idéen speciel

  • hvordan adskiller den sig fra eksisterende produkter på markedet - det er en helt ny måde at arbejde med emballage og produktoplysning, der både er miljøvenlig og skaber nye muligheder for markedsføring

6. Hvilken investering er der brug for
Der skal investeres i udvikling af præge/scanne teknologi og i designs af emballage og etiket, ligesom et retursystem skal udvikles

7. Hvad er de største risici

forhandleren kan risikere sine kunder
det kan vise sig at det ikke mindsker den miljømæssige belastning
hvis der ikke fokuseres mere på bæredygtighed, vil der nok ikke være motivation for at indføre det

Konkurrenter:
RFID-teknologi
stregkode
konventionel farvelagt emballage

Diskussion omkring brugervenligheden ved at præge emballagen istedenfor at benytte blæk:
Der findes ugiftig blæk, og der findes metider for at vaske den af emballagen (se cradle to cradle), så hvorfor ikke bruge det?
Det fungerer at holde blækket adskilt, sålænge der kun bruges en farve, feks sort. Men hvad når der er flere farver? bliver de så blandet, så de ikke kan genbruges som den oprindelige farve de var?

Et forsøg på at enten videreudvikle eller dræbe ideen…

kort artikel om de Bonos seks tænke hatte
http://design.emu.dk/artikler/0146-hatte.html

De Bonos 6 tænkehatte:
Hvid: Vi vil tænke bedre løsninger for miljøet. Der er fokus på miljøet. Vi ved at man kan scanne til mobiltelefon ved at tage et billede af et blæk objekt og at det kan linke til et url. Vi ved at det er muligt at præge emballage (det laves idag feks på vandflasker som dekoration). Vi har brug for at vide om forbrugerne vil bruge det. Vi mangler eksempler på hvordan det(en præget emballage) kunne se ud. Vi mangler tid og energi til at feks finde folk til en fokusgruppe. Vi har ikke fået bekræftet at det fungere at tage billede af et præget objekt, og ved test fungerede det ikke så godt at tage billede af et tegnet objekt. Vi har ikke nogen konkret viden omkring radarteknologi. Vi ved at emballage med blandede materialer kun kan downcycles, hvis noget. Dvs den nuværende situation er ikke bæredygtig. Vi ved at bæredygtighed også kræver at det er brugervenligt, foruden miljøvenligt.

Rød: Vi vil redde verden! er bange for at det kun bliver en succes hvis det er lettere end nuværende system for brugeren. Skulle ønske at det var positivt at give mindre fokus på det visuelle og mere på andre sanser. Tror forbrugeren vil synes det er for tungvindt at skulle tage billede af varerne. Tror der kunne laves mange spændende nye embllager, og at det kunne blive en succes. Tror det kræver en synergieffekt i hele samfundet for at det skal blive implementeret. Lidt angst over at det bliver kontrollerende/begrænsende. Bekymret for at det kan komme til at gøre tingene mere komlekse, hellere end mere simple.

Gul: Ved færdig implementering vil det betyde en kæmpe gevinst for miljøet. Det kunne blive et stort plast-kredløb og et stort komposterbart kredsløb (alt efter hvad emballagen må laves af) der også indbefatter feks bøger (hvor blækket kan vaskes af), engangkopper osv.  Forbrugeren ville blive bedre informeret, da man kan putte på meget mere information på digitalt. Det ville blive en mere sanselig oplevelse, at ikke kun være visuel når man er på indkøb.  Globalt fodaftryk kan være med til at bevidsgøre folk om at forurene mindre. Der forventes økonomiske besparelser ved at ikke måtte bruge ressourcer på at måtte skille materialer fra hinanden igen ved retur. Sparer på naturressourcerne ved at genbruge materiale.

Sort: Forbrugerne forlader butikker som har taget systemet i brug, fordi de mener det bliver mere besværigt for dem at finde varerne. At man ikke klarer at få til en godt nok retursystem.
Teknologien med at scanne præget emballage kan måske ikke lade sig gøre, eller bliver for ustabil. Prægningen i sig selv er for sart til at kunne klare transport osv (bliver beskidt eller får skader så den bliver ulæselig). Der er mange parter(vareproducent, emballageproducent, forhandler etc) der skal implementere ideen, og det kan gå galt hos hver af disse.. For at returorningen skal give gevinst (der skal blive en miljøgevinst) kræves der vid udbredelse (mange implementerer ideen). Kræver mere af mobiltelefonen og kan føre til for tidlig udskiftning af mobiltelefoner. Konceptets succes kan føre til at flere får sig mobiltelefon, og miljømæssigt bliver det en loose-loose situation. Konceptets succes kan føre til implementation af flere læsere inde i butikken, feks en skærm på hver indkøbsvogn (det bliver mange læsere!).

Grøn: Man kunne gøre det med ufarlig blæk istedenfor prægning. Droppe helt at have emballage (finde inspiration fra markeder i mellemøsten). Lav din egen emballage, feks æblepose til at have æbler i som genbruges. Multifunktionel emballage, feks sennepsglas som er drikkeglas efter brug. Man kan komme sin emballage i en 3D printer og få den omdannet til noget nyttig (feks et krus). Den digitale etikett kunne have tillægs information, feks om tomater, hvad kan man lave af tomater, hvordan tørre stenene så man kan så sine egne tomater. Man lavede en klassification hvor fodaftrykket kommer ind i en skala, ligesom energimærkningen på el-varer, så kunne man vælge at købe fodaftryk klasse A varer.

Blå: Vi har en tendens til at ikke tænke digitalt, men fysiske løsninger. Vi mangler forbrugernes perspektiv.

Firma der bla laver en personal shopping assistant der sidder på indkøbsvognen og som man scanner varerne ind på. Man kunne forestille sig at man scanner alle sine varer underindkøbet, og derved ikke behøver at lægge dem på båndet ved udgangen (det er indført visse steder)
http://www.wincor-nixdorf.com/internet/nn_380744/site_RU/RU/WincorNixdorf/Press/PictureLibrary/Retail/retail_node.html?nnn=true

3. iteration, 13.3.2008

marts 13, 2008 by hdurhuus

Varerne udvælges udfra overvejelser om transport, miljøbelastning i produktionen, holdbarhedslængde, emballageudfordring, mærkningsmateriale, for at udfordre os på forskellige planer som i udregning af globalt fodaftryk, emballage design, mærkning o.a.

3 varer: En der er vanskelig at emballere eller sælges i løsvægt og er transporteret langt, et æble fra sydeuropa
            Noget der har kort holdbarhed og belaster miljøet i produktionen (levetiden), kød
            Tøj der ikke kan have stor label i, et par underbukser

Vi har taget kontakt til John Erik Hermansen fra Århus Universitets Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, der bla beskæftiger sig med beregning af madvarers miljøpåvirkning. Han vil gerne hjælpe med data til beregning af de udvalgte varers globale fodaftryk. Information om transport o.a. må vi dog finde andetsteds.

For at prøve at få et overblik over konceptets omfang, har Lise tegnet et kort over varens/emballagens kredsløb og telefonen/scannerens kredsløb. Det blev lidt forvirrende og tydeliggjorde at det er et kompleks system vi arbejder med. Jeg (Lise) foreslår vi laver post-its med de forskellige led i systemet og derefter placerer dem, for at finde alle vigtige faktorer og få dem placeret i kredsløbet. Her er de aspekter vi er opmærksomme på indtil nu:

De forskellige aspekter af projektet:

  • Scanner/læserteknologi - hardware/software
  • mærkets materiale/karakter
  • etiket oplysninger/udrengning af globalt fodaftryk
  • etiket design
  • emballagematerialer og udformning
  • kredsløbene for emballagematerialer
  • produktions/paknings/mærknings-kredsløb
  • (forretningsmodel/markesføring)
  • livscyklusmodeller: Emballage, kode, url, mobil, mærket

Vi har talt med Martin Jensen (speciale om touch screen bord) om forskellige touch screen teknologier. Han havde ikke bud på den perfekte løsning, men nævnte forskellige projekter/teknologier vi kunne kigge på: Fiducial markers - en unik kode der kan aflæses af et touch screen bord (printet ikke præget). Edge detection - en teknologi hvor omridset af et fotograferet objekt aflæses og aktiverer en url. Thin sight - et projekt på Cambridge, jeg kan ikke finde noget på det (infrarødt?)

Andre teknologier der registrerer dybde/form: Radar, ultralydsscanner
Ultralydsscanning anvendes bla til undersøgelse af konstruktioner bygget af kompositter som fly, vindmøllevinger, skibe, rør og containere og selvfølgelig fostre… kunne det bruges til at scanne tykkelsen af emballage, kan det påvirke varen?

Radar - et højfrekvent signal (1-40 GHz) udsendes og reflekteres, når det støder på noget. Kan man bruge telefonens eksisterende signal? Kontakt evt Weibel (www.weibel.dk) Dansk radarproduktion og udvikling gennem 40 år

Hvad skal vi nu:
Undersøge om det er en mulighed at bruge radar(lydbølge)teknologi
Samle de sidste informationer for at kunne beregne globalt fodaftryk
Post-it kortlægning af konceptets forskellige faktorer og deres kredsløb (se ovenfor)

2. iteration, 12.3.2008

marts 12, 2008 by hdurhuus

Siden sidst:
Svar fra Louise Mørch Mortensen: det har betydning for varen om den bliver udsat for lys, det gælder særlig fedtholdige madvarer. Feks pakkes chips altid i foliebelagte poser for at lysskærme mest muligt.
Svar fra Sharp DK: Kontaktpersonen hos Sharp kunne ikke hjælpe os med mere information om deres aftrykslæser (han kunne ikke se at den er blevet lavet).

Ideen:
For at undgå for tidlig udskiftning af mobiltelefon, kan det være en ide at have flere alternative scanningsmåder. Feks tage billede, trykfølsom skærm, og måske infrarødt kan bruges på en eller anden måde.
Som alternativ til at koden peger på en internetadresse, kunne butikken have et intranet, som koden henviser til. Så undgår vi problem med at url’en bliver så lang (når hver vare skal have en unik url fra hver butik).
Da der er forskellige nationale krav til, hvad en deklaration skal indholde, skal etiketterne under alle omstændigheder tilpasses nationale krav.

Om deklarationer på fødevarer:
www.varefakta.dk/42/ har oplysninger om hvad en varedeklaration minimum skal indeholde, og hvad den skal indeholde for at leve op til Dansk varefakta nævns krav.

Hvordan prototype ideen:
Vi har forsøgt at præge et karton (forsiden til Karrieredagene) vha en strikkepind, scanne det og gemt det som pdf. Man kunne ikke type den prægede skrift.
Lone har tipset os om at kigge på www.augme.com, hvor der er et barcodesystem kaldt QR codes (Quick Response), som er en kode for url. Vi testede konceptet på en Sony Ericsson w880i mobil. Vi tog billede af en printet QR kode, men den kunne ikke afkodes efter flere forsøg. Derefter genererede vi QR koden for www.itu.dk fra websiden www.i-nigma.com og tog billede af QR koden på skærmen, og det fungerede på andet forsøg. Så måtte man vælge “ja” og “ok” fire gange før man var på www.itu.dk på mobilen.
Vores indtryk er at teknologien er lidt tungvindt og ustabil.
En anden mulighed er hvis mobilen har trykfølsom skærm, og så tager man og trykker det prægede område på emballagen imod skærmen (vi forestiller os at det er enklere at aflæse da, da man ikke behøver tage hensyn til lysforhold). www.digitalairways.com har lavet en teknologi, som mobilproducenter kan bruge til at lave trykfølsommme skærme med. Et eksempel på en mobil som allerede er på markedet (vi ved ikke om den bruger DigitalAirways’ teknologi) er LG’s KF600.

Hvor er vi nu:
Skrevet mail til Martin Jensen som lavede speciale om et touchscreen bord.

1. iteration, 10.3.2008

marts 10, 2008 by hdurhuus

Digital Etiket - en konkurrent til rfid-tag (og stregkoden)

Miljøfaktor: undgå etiketter på samtlige varer. Ikke noget lim, ikke noget papir, ikke noget blæk. Forskellige materialer skal være letadskillelige (feks marmeladeglas med gummilåg)
Digital faktor: etiketter findes i digital form

Ideen:
Et prik/streg/objekt system der er præget ind i emballagen og som henviser til en webside med varens etiket. Prik/streg/objekt skal kunne aflæses af mobiltelefonen og en stationær aflæser i butikken (for dem der ikke lige har mobiltelefonen hos sig) - måske en på hver indkøbsvogn(?).
Der må tages hensyn til at varer har forskellig transportafstand - mangoen fra Chile og brødet fra bageren - samt forskellig holdbarhedslængde - fra ny holdbarhed hver uge til flere års holdbarhed. Hvem laver prægningen, producenten, importøren, butikken? Hvem vedligeholder den digitale etikette (feks sætter holdbarhedsdato på eller beregner fodaftryk)?

Hvordan prototype ideen:
Låne en fingeraftryksscanner fra Sharp
Lave et eller to eksempler på digital etiket: den skal indeholde noget grafik, produktnavn, produktionstidspunkt, produktionssted, transportmåde, holdbarhed (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Maerkning/Faerdigpakkede_foedevarer/forside.htm), evt beregnet fodaftryk
Lave et eller to forslag på etiketfri emballage: fremhæve produktet som lækkert og indbydende vha form, gennemsigtighedsgrad (mat til blank), hulmønster, konsistens (blødt til hårdt - feks flaske eller pose), lukningsmekanisme, “second life” hos brugeren (feks sennepsglas som kan bruges til drikkeglas bagefter).

Hvordan teste ideen:
Spørge folk hvad de mener en etiket bør indeholde, og evt give 3 eksempler på etiketter de kan lide og hvorfor (spørgeskema)
Invitere folk til at give deres mening om prototype af digital etiket
Invitere folk til at give deres mening om prototype af emballage uden etiket
Invitere folk til at scanne en emballage/produkt og få etiketten på en skærm (prototypetest)

Spørgsmål (til os): hvad hvis der kommer skidt ned i det prægede område? Hvad med produkter der ikke har emballage (feks æbler i løsvægt - er det måske posen æblerne lægges i?)? Hvordan præger man forskellige materialer (feks mærke i tøj - gummilabel?)

Udvidelse
Prikkode der ændrer sig i busser fx - ligesom Samsung braille telefon, hvor prikker dukker op af en flade alt efter hvilke bogstaver den skriver (http://ulva.com/Online-Store/Braille-Displays/focus.htm) - Koden ændres efter hvor bussen er, hvad klokken er, etc. Man scanner koden med sin telefon når man går ind og ud, og betaler derefter

research:
Sharps mobil-fingeraftrykscanner:
http://sharp.com.cn/corporate/news/070831.html
http://techon.nikkeibp.co.jp/english/NEWS_EN/20070215/127762/
Lille mobil scanner/lcd skærm med optisk sensor i hver pixel. Fingerprintscanning er endnu ikke fuldt udviklet….(august 2007)

Nokia mobil-barcodereader:
http://mobilecodes.nokia.com/scan.htm
Scanner en prik/stregkode og kan forbinde telefonen til en url, en besked eller et telefonnummer.
Kan denne kodetype bruges som præget?

Uddybende information om et produkt på nettet:
Følg en mango:
www.natureandmore.org

Hvad skal en varedeklaration indeholde:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Maerkning/Faerdigpakkede_foedevarer/forside.htm

Hvor er vi nu:
Venter på svar fra Sharp DK, som i første omgang ikke kendte til scanneren, men gerne ville hjælpe, evt med kontakt til Sharp DE.
Venter på svar fra Louise Mørch Mortensen fra det biovidenskabelige fakultet om madvarer og lys (i forbindelse med emballagemateriale).

andre links:
http://openthefuture.com/cheeseburger_CF.html

0. iteration, 07.03.2008

marts 7, 2008 by hdurhuus

Vi har gjort os nogle generelle tanker om, hvad IT kan bruges til i en
bæredygtig sammenhæng, og har listet følgende:

  • Oplysning - skabe gennemsigtighed ved at beregne skjulte faktorer (som forbrug, transport og naturressourceforbrug) og dermed gøre det let at gøre det mest bæredygtige valg
  • I nogle tilfælde kan it erstatte fysiske genstande, specielt visuelle (feks etiketter).
  • It kan optimere nogle processer, feks strømforbrug, at strøm lavet af vedvarende energi bliver fuldt udnyttet - også om natten.

Udfra det har vi fremdrevet tre koncepter som her følger i prioriteret
rækkefølge:

1. Præget mærkningssystem:
Problemfelt: gøre det lettere at genbruge emballage, samt øge
informationsmængden om en vare (og øge informationens levetid)
3D mærkningssystem som kan aflæses. Mærker præget ind i selve materialet
(som blindskrift), som kan aflæses digitalt (3D scanner i mobil fx). På den
måde undgår man at blande forskellige materialer som plast og blæk. Mærket
kan indeholde info om opridelsessted, materiale, prod.tidspunkt,
holdbarhedsdato og andre relevante oplysninger. Hensigten er at eliminere
behovet for etiketter på emballage og dermed gøre det muligt at holde
emballagematerialerne i rene kredsløb og samtidig give forbrugeren mulighed
for at få uddybende information om produktet.
Man kan forestille sig at mærket indeholder en kode der linker til et
“websted”, sådan at man får “etiketten” på mobilen i stedenfor på
emballagen. Den kan indeholde videoklip, lyd, opskrifter, mulighed for at
kommentere etc. Når man aflæser mærket, kan man vælge at gemme det, så
forsvinder det ikke, selv om man har smidt emballagen væk. Feks så er
holdbarhedsdatoen til brødet altid tilgængeligt. I stedet for etiketter kan
emballagen udsmykkes med fx prægning og hulmønster.
Skalerbarhed: Konceptet kan udvides til generel mærkning af genstande med
længere levetid som fx dele i møbler og biler. På den måde kan man altid
aflæse hvilke materialer den specifikke del er lavet af, og dermed vide,
hvordan den bør fortsætte i kredsløbet efter aftjent funktion.

2. Transport-gennemsigtighed
Problemfelt: gøre det let for brugeren at vælge transportform ud fra
forskellige parametre. Man kan forestille sig at det er en meget udvidet
version af www.rejseplanen.dk
Et “websted” tilgængelig fra mobil og computer der oplyser om de forskellige
transportmåders globale fodaftryk, energiforbrug, pengeforbrug, slitage,
sociale aspekter osv. Parametrene beregnes ud fra indtastede variabler, feks
afgangs- og ankomstssted, og afgangs- og ankomsttid. Man skal også kunne
vælge parametre som har med transportens formål at gøre (hente nogen,
aflevere nogen osv). Ved hjælp af GPS kan man registrere hvor personen er og
om tog og busser er forsinkede og på den måde give en hurtig optimeret
rejseplan for offentlig trafik. Tanken er at man kan sammenligne hvad det
koster/forurener/hvor lang tid det tager med forskellige transportmidler,
som man vælger fx bil/cykel/offentligt.

3. Vandmåler:
Problemfelt: gøre det overskueligt for brugeren at kontrollere sit vand- og
varmtvandsforbrug.
En måleenhed der sættes på slangen/hanen der kan aflæses digitalt. Enheden
har en indstilbar max-forbrug, som kan gøre brugeren opmærksom på når
max-forbruget er nået, feks med lyd, samtidig kan hele boligens forbrug
hurtigt beregnes, ved at scanne de forskellige målere.

Vi er gladest for den første idé, fordi den er mest omsiggribende og kan
“foldes ud” og fordi den vil give os gode muligheder for at implementere og
afprøve mange af de bæredygtighedsprincipper vi har gennemgået. Vores
bekymring ved den er, at vi på nuværende tidspunkt ikke har nogen
fornemmelse af, hvor fremtids-agtigt det er at lave en 3D scanner i
mobiltelefonen. Vi ved ikke hvor vigtigt det er for vores projekt, at
teknologien eksisterer eller er nogenlunde realiserbar.