4. iteration, 01.04.08


Kort præsentation til Konceptudvikling:

Digital etiket er et projekt der arbejder mod en løsning for at afskaffe de store mængder af ugenbrugeligt emballage. Vi vil ved at holde de forskellige emballagematerialer adskilte, gøre det muligt at holde materialerne i lukkede kredsløb. I disse kredsløb kan materialet gå fra pakningscentral til butik til forbruger til genbrugsstation til pakningscentral.

At holde materialerne rene betyder ingen  trykte etiketter, da de indeholder blæk, lim, papir og plastic, som ikke kan adskilles. Vi arbejder derfor med et præget mærkningssystem på emballagen, der kan aflæses med en mobiltelefon, og give forbrugeren alle de oplysninger man kan ønske sig om varen.

Udover de lovpligtige oplysninger om varens indhold og opbevaring, kan den digitale etiket bruges til forbrugeroplysning som varens oprindelses sted, globale fodaftryk (dens ressourceforbrug og belastning af miljøet under fx transport), forslag til opskrifter, eller til information fra producenten om varens fortræffeligheder.

Hvad kendetegner et godt koncept:
* Skarpt
* Unikt
* Substans
* Sammenhæng

SWOT:
* Strengths
grøn teknologi
holder de rene materialer adskilt
Det er mere miljøvenligt at producere plastic end papir materialer. Hvis plastic holdes i et lukket kredsløb er det at foretrække frem for     ”naturmaterialer” (se: http://thenewdominion.com/?p=1345 og evt rapport fra Franklin Associates 1990)
mindre brug af materialer
afvikling af brug af giftige materialer som fx blæk

* Opportunities
for designere:
et helt nyt felt at designe een komponent emballage
og de digitale etiketter

for forbrugere:
nye muligheder for at bedømme globalt fodaftryk
kan læse om produkterne hjemmefra (via etiketten på nettet/forhandlerens web-katalog)
får mulighed for at bruge flere sanser end bare øjnene

for forhandlere:
information fra den digitale etiket kan bruges i forbindelse med markedsføring for varen
information til produkt(web-)kataloger bliver let tilgængelig

for producenter af produktet:
ny markedsførings kanal, mere målrettet de rette brugere
hurtig opdatering af produktinformation på nettet - tilgængelig for fremtidige købere

for emballageproducenter:
uendelig tilgang til råvarer
slipper for at bearbejde råmateriale

for blinde:
en fordel at mærkningen er præget, så de diskrimineres positivt

* Weaknesses
det er meget afhængigt af designeren om produkterne bliver accepteret af forbrugerene
teknologien er for ustabil
det er mere komplekst at scanne med mobil end med øjne (hurtigt finde varen på hylden)
der skal etableres et velfungerende (internationalt?) retursystem
hvad med salg over landegrænser…
der vil være en del transport af returemballage

* Threats
dårligt design gør varen ugenkendelig
forbrugeren/producenten affinder sig ikke med mindre tydeligt visuelt design end idag
Konceptets succes er betinget af, at der fortsat vil være et stigende fokus på klimaproblemet og motivation for at gøre noget ved det

Idé screening

1. Hvem er kunden
Vi er lidt usikre, men her er forslag:
Emballageproducenten
vareproducenten
forhandleren
Staten? skal det vedtages ved lov at der skal være lukkede kredsløb…?  
forbrugeren - vi må også tage forbrugerens interesser til efterretning

2. Hvorfor skulle kunden købe produktet  (hvilke problemer løser den)
emballageproducenten sparer penge ved at genbruge materialerne og ikke bruge lim, blæk o.a.
vareproducenten får mulighed for bedre produktinformation
forhandleren får mulighed for bedre produktinformation og lettere tilgang til at bruge denne i forbindelse med markedsføring
staten tager fat i miljøproblemet og sænker forbrug og forurening  
de blinde kan også følge med
Hvis der kommer stigende krav fra staten om mindre ressourceforbrug, kan systemet hjælpe producenten med at leve op til det
Forbrugeren får mere relevant viden om produktet, kan selv bestemme hvor meget hun vil vide.

3. Hvad er markedspotentialet (kr)?
det er potentielt gigantisk, konceptet kan bruges til alle produktgrupper, fx biler og elektronik (de forskellige dele mærkes), tøj, møbler, madvarer etc

  • hvilke kundegrupper/segmenter er der - som nævnt ovenfor (altså producenter, emballage producenter, forhandlere etc)
  • hvilke af disse udvælges - alle…
  • hvordan skal de prioriteres - staten, producenter og forhandlere først

4. Hvad skal det koste

  • skaber produktet merværdi - ja for miljøet gør det og det øger brugeroplevelsen og brugenrens adgang til viden

5. Hvad gør idéen speciel

  • hvordan adskiller den sig fra eksisterende produkter på markedet - det er en helt ny måde at arbejde med emballage og produktoplysning, der både er miljøvenlig og skaber nye muligheder for markedsføring

6. Hvilken investering er der brug for
Der skal investeres i udvikling af præge/scanne teknologi og i designs af emballage og etiket, ligesom et retursystem skal udvikles

7. Hvad er de største risici

forhandleren kan risikere sine kunder
det kan vise sig at det ikke mindsker den miljømæssige belastning
hvis der ikke fokuseres mere på bæredygtighed, vil der nok ikke være motivation for at indføre det

Konkurrenter:
RFID-teknologi
stregkode
konventionel farvelagt emballage

Diskussion omkring brugervenligheden ved at præge emballagen istedenfor at benytte blæk:
Der findes ugiftig blæk, og der findes metider for at vaske den af emballagen (se cradle to cradle), så hvorfor ikke bruge det?
Det fungerer at holde blækket adskilt, sålænge der kun bruges en farve, feks sort. Men hvad når der er flere farver? bliver de så blandet, så de ikke kan genbruges som den oprindelige farve de var?

Et forsøg på at enten videreudvikle eller dræbe ideen…

kort artikel om de Bonos seks tænke hatte
http://design.emu.dk/artikler/0146-hatte.html

De Bonos 6 tænkehatte:
Hvid: Vi vil tænke bedre løsninger for miljøet. Der er fokus på miljøet. Vi ved at man kan scanne til mobiltelefon ved at tage et billede af et blæk objekt og at det kan linke til et url. Vi ved at det er muligt at præge emballage (det laves idag feks på vandflasker som dekoration). Vi har brug for at vide om forbrugerne vil bruge det. Vi mangler eksempler på hvordan det(en præget emballage) kunne se ud. Vi mangler tid og energi til at feks finde folk til en fokusgruppe. Vi har ikke fået bekræftet at det fungere at tage billede af et præget objekt, og ved test fungerede det ikke så godt at tage billede af et tegnet objekt. Vi har ikke nogen konkret viden omkring radarteknologi. Vi ved at emballage med blandede materialer kun kan downcycles, hvis noget. Dvs den nuværende situation er ikke bæredygtig. Vi ved at bæredygtighed også kræver at det er brugervenligt, foruden miljøvenligt.

Rød: Vi vil redde verden! er bange for at det kun bliver en succes hvis det er lettere end nuværende system for brugeren. Skulle ønske at det var positivt at give mindre fokus på det visuelle og mere på andre sanser. Tror forbrugeren vil synes det er for tungvindt at skulle tage billede af varerne. Tror der kunne laves mange spændende nye embllager, og at det kunne blive en succes. Tror det kræver en synergieffekt i hele samfundet for at det skal blive implementeret. Lidt angst over at det bliver kontrollerende/begrænsende. Bekymret for at det kan komme til at gøre tingene mere komlekse, hellere end mere simple.

Gul: Ved færdig implementering vil det betyde en kæmpe gevinst for miljøet. Det kunne blive et stort plast-kredløb og et stort komposterbart kredsløb (alt efter hvad emballagen må laves af) der også indbefatter feks bøger (hvor blækket kan vaskes af), engangkopper osv.  Forbrugeren ville blive bedre informeret, da man kan putte på meget mere information på digitalt. Det ville blive en mere sanselig oplevelse, at ikke kun være visuel når man er på indkøb.  Globalt fodaftryk kan være med til at bevidsgøre folk om at forurene mindre. Der forventes økonomiske besparelser ved at ikke måtte bruge ressourcer på at måtte skille materialer fra hinanden igen ved retur. Sparer på naturressourcerne ved at genbruge materiale.

Sort: Forbrugerne forlader butikker som har taget systemet i brug, fordi de mener det bliver mere besværigt for dem at finde varerne. At man ikke klarer at få til en godt nok retursystem.
Teknologien med at scanne præget emballage kan måske ikke lade sig gøre, eller bliver for ustabil. Prægningen i sig selv er for sart til at kunne klare transport osv (bliver beskidt eller får skader så den bliver ulæselig). Der er mange parter(vareproducent, emballageproducent, forhandler etc) der skal implementere ideen, og det kan gå galt hos hver af disse.. For at returorningen skal give gevinst (der skal blive en miljøgevinst) kræves der vid udbredelse (mange implementerer ideen). Kræver mere af mobiltelefonen og kan føre til for tidlig udskiftning af mobiltelefoner. Konceptets succes kan føre til at flere får sig mobiltelefon, og miljømæssigt bliver det en loose-loose situation. Konceptets succes kan føre til implementation af flere læsere inde i butikken, feks en skærm på hver indkøbsvogn (det bliver mange læsere!).

Grøn: Man kunne gøre det med ufarlig blæk istedenfor prægning. Droppe helt at have emballage (finde inspiration fra markeder i mellemøsten). Lav din egen emballage, feks æblepose til at have æbler i som genbruges. Multifunktionel emballage, feks sennepsglas som er drikkeglas efter brug. Man kan komme sin emballage i en 3D printer og få den omdannet til noget nyttig (feks et krus). Den digitale etikett kunne have tillægs information, feks om tomater, hvad kan man lave af tomater, hvordan tørre stenene så man kan så sine egne tomater. Man lavede en klassification hvor fodaftrykket kommer ind i en skala, ligesom energimærkningen på el-varer, så kunne man vælge at købe fodaftryk klasse A varer.

Blå: Vi har en tendens til at ikke tænke digitalt, men fysiske løsninger. Vi mangler forbrugernes perspektiv.

Firma der bla laver en personal shopping assistant der sidder på indkøbsvognen og som man scanner varerne ind på. Man kunne forestille sig at man scanner alle sine varer underindkøbet, og derved ikke behøver at lægge dem på båndet ved udgangen (det er indført visse steder)
http://www.wincor-nixdorf.com/internet/nn_380744/site_RU/RU/WincorNixdorf/Press/PictureLibrary/Retail/retail_node.html?nnn=true

Leave a Reply